4 brocher på en uge

En broche om dagen er foreløbig blevet til 4 brocher på en uge. Alle brocherne er lavet med teknikken lukket løb.

Efter en tur i genbrugscentralen Remida vil jeg i denne uge øve mig på teknikken åbent løb med nogle af disse herlige genbrugsmaterialer.

En broche om dagen

Jeg har sat mig for at jeg hver dag vil lave en broche i forskellige materialer og med åbent og lukket løb. Da jeg ikke umiddelbart ejer noget solidt sejlgarn til sjæl har jeg fundet nogle ledninger, som er samlet i en stor kasse i kælderen, hvis nu jeg pludselig skulle mangle dem og JA det gjorde jeg i går, så i mangel af bedre blev ledningerne sjæl i min broche.

Nr 2 broche og det bliver lettere og lettere. Ligesom da jeg skulle lære og strikke første gang og krampagtig holdt fast på strikkepindene, så jeg ikke skulle tabe en maske. Efterhånden faldt skuldrene og det faste greb. Det samme oplever jeg nu. Jeg glæder mig til at lave en ny i morgen.

Kursus på Galleri Galschiøt

Tidlig lørdag morgen begiver jeg mig til Odense til et løbbindingskursus jeg har meldt mig til igennem pileflet foreningen. Der er minus 20 grader og luften er helt tør, da jeg ankommer til Galleri Galschiøt og bliver mødt af en 3 meter høj, kutteklædt statue, som står helt ensom foran det røde hegn indtil galleriet. Indenfor galleriet står flere af hans kendte figurer som et skræmmebilled på den verden vi er omgivet af.

Ednah fra Uganda skal afholde kursuset igennem Jette Mellgren, som er pilefletter. Vi er ialt 7 kvinder med Ednah, som starter med at fortælle om sit arbejde på et engelsk som man lige skal vænne sig til. 

"Kurvemageri er et af de mest fundamentale håndværk i et primitivt samfund, - det at binde snøre eller flette grene, rødder eller fibre sammen, har været et oplagt skridt til at forbedre sine livsomstændigheder. Arbejdet med kurvene foregår stortset uden hjælpemidler, uden værksted, men oftest under et skyggefuldt træ. De grove ting som hegn, hytter og tungere mark kurve har været mændenes arbejdsområde, hvorimod opbevaringskurve, måtter og fade har været kvindernes arbejdsområde. Fra barns ben giver du en hjælpende hånd til en fælles husholdning, og kurvemageriet går således i arv fra den ene generation til den næste. Dog har flere årtier med borgerkrig i det nordvestlige Uganda medført at denne viden om håndværk delvist er gået tabt."

Materialer
Ednah har medbragt virkelig mange materialer af papyrus, bambus, banan- og andre palmearter. Desuden noget bastlignende, som kommer fra raffia palmen.

Raffia bast fra raffia palmen. Dette materiale bruges til at vikle uden om kurvens sjæl og til at give mønster.

Fra palme stammen.

Trådene fra midten af palmebladene fra papyrus, papaya og banan palmer. Dette materiale bruges til sjælen.

Ednah fortæller, at de altid har brugt de materialer der er i området, men nu må de indimellem hele vejen ind til markedet og hente materialer. Hun bor og sælger sine ting ved Mugison falls. Her har jeg været og oplevet det hun beretter om. Skov og krat bliver brændt ned, så der komme åbne arealer med nyt græs. Dermed kommer der mere savanne liv og flere turister. Rydningen af krattet betyder, at Ednah og de kvinder hun arbejder sammen med ikke har materialer fra naturen til rådighed.

Vi befinder os et sted hvor arbejdsløn ikke er timenomineret. Der lægges stor energi og mange timer i indsamlingen og bearbejdningen af plantematerialerne, der ofte splittes og renses før brug. Ednah fortæller at denne kurv jeg netop har givet 60 kr for til hende vil tage ca. 3 dage at lave med indsamling af materiale, hvilket senere på dagen giver tid til eftertanke da jeg står i Søstrene Grene og spotter en kurv lavet med teknikken lukket løb til bare 40 kr. Det er svært at forestille sig hvor meget sved og tårer der er lagt i arbejdet.

Værktøj

Denne lille spyd tingest er den ene af de to slags værktøj som jeg skal bruge i forbindelse med løbbinding. I den ene ende er den cylespids og den anden ende fungerer som kniv blad.

Det andet værktøj er en ganske almindelig nål.

Løbbinding med lukket løb.

Det første der skal gøres inden vi kan starte er at klargøre materialerne. Heldigvis har Ednah gjort en stor del af arbejdet, så vi ikke skal bruge den første kursusdag af to på det. Hun har to papaya og banan stængler vi kan bruge. Forskellen er, at papayaen er lidt mere elastisk at arbejde med end banan og vi derfor skal foretrække den. 

Alle stænglerne skal ved hjælp af spyddet skilles ad, så de er lettere at bukke og det gælder om at holde pølsefingrene de rigtige steder, så man ikke jager kniven fortsat gennem fingeren.

Starten af sjælen

 Jeg starter med at sætte raffia bast på en nål og vikle det meget stramt om papaya stænglerene. Det kræver lidt finger snilde, at holde basten stram. Da det ikke altid er helt let at forstå hvad Ednah siger, er jeg i tvivl om hvilken ende af kurven jeg egentlig er påbegyndt. Så det fandt jeg i hvertfald ud af var vigtig at visualisere.

 

Det bearbejdet stykke rulles sammen og syes til en cirkel ved at sy ned igennem det midterste hul.

Derefter fortsættes der i spiralform. Basten omvikles videre et par snoninger og der hægtes i det yderste af den inderste cirkel. Det er rigtig vigtig for at gøre arbejdet solidt, at sno få gange og derefter sy igennem to gange i træk. Efterhånden kan der gå længere mellem snoningerne.

Ednah fortæller senere og bruger mit arbejde som eksempel på, at man kan se hvor ung kurvemageren er i forhold til hullets størrelse og sammenlignet med at der intet hul skal være er dette forholdsvis stort og det vil derfor være en ung (nybegynders arbejde). Vi bliver alle enige om at vi er meget ungdommelige ud fra vores arbejde.

Nu starter det langsommelige arbejde med at sno og sno derefter hæfte og hæfte. Puha det er langsommeligt og jeg bliver mere og mere i tvivl om at jeg nogensinde vil kunne bruge det i sammenhæng med elever. Men efterhånden som arbejdet skrider frem og jeg 4 timer længere henne er nået hertil og har accepteret, at det ikke lige er dette materiale jeg vil vælge med elever, og at jeg nok heller ikke når at lave en kæmpe kurv, bliver arbejdet ren meditation. Tankerne flyver afsted og der er en stille summen fra de andre kvinder som snakker og Ednah som trisser rundt og uden mange ord visualiserer for os hvad vi skal gøre.

Ednah fortæller om hvordan hun bor, hvad hun laver og undrer sig over hvordan nogle ting forholder sig i Danmark. Hun spørger blandt andet til hvor alle dyrene befinder sig, hvorfor der kun kører en til to mennesker i en bil. I Uganda kan en hel familie sidde på en cykel eller knallert og ofte går man bare. Hvorfor er vandet varmt i badet, hvorfor er brændeovnen indenfor. Ligeså nysgerrig som hun er ligeså nysgerrige er vi for at høre hende fortælle om sin tilværelse.

Åbent og Lukket løb

Der findet to slags løbbinding, åbent og lukket løb. Men uanset løb kan ingen kurv fremstilles uden et solidt skelet, som kaldes for sjælen. Sjælen er det bærende i alle løbbindingteknikker. Sjælens funktion er at være bærende og funktionel. Det er derfor vigtigt, at den er meget solid.

I lukke løb kan man ikke se sjælen. Det vil sige at man ikke kan se det materiale sjælen er lavet af. På billedet her ses sjælen til en kurv. Der er brugt sejlgarn som skelet, men som pga. lukket løb ikke kan ses. Beviklingerne kan laves i forskelligt materiale og med forskellige mønstre. Kun fantasien sætter grænser.
Lukket løb bliver meget stift og egner sig derfor bedst til f.eks kurve.
Under indlægget "kursus på Galleri Galschiøt" vil jeg fortælle mere specifikt hvordan teknikken foregår.

I åbent løb er det karakteristiske, at man kan se sjælen. Det vil sige at man tydeligt kan se det materiale sjælen er lavet af. Krukken bygges op i spiralform og bindes sammen med syninger. Materialet til sjælen i åbent løb lægges som et grafisk stregmønster i samspil med sjælen. Der er et væld af muligheder og generelt går arbejdet noget hurtigere end med lukket løb.

Løbbinding går langt tilbage

Jeg er først lige blevet bekendt med ordet løbbinding, og efter at have kigget flere bøger igennem omkring teknikken er det gået op for mig at størstedelen af kurve rundt omkring er lavet med denne teknik. Det forbindes bare ikke med ordet løbbinding.

Anne Birgitte Beyer er så og sige den danske guru indenfor dette håndværk og har udgivet et par bøger om det.











Teknikken findes i mange kulturer langt tilbage og er blevet brugt til at fremstille brugsgenstande som krukker, kurve, skåle og tasker. Man har brugt det der lige har været ved håndet og deraf ofte opkaldt arbejdet herefter. I Danmark har vi haft tradition for at bruge halm deraf navnet halmbinding.

Fund i USA og Peru vidner om hvor gammel denne teknik er. Her har man fundet skåle der er over 10.000 år gamle. De er fundet i nogle meget tørre grotter og har derfor kunne overleve i så lang tid. I Danmark har man fundet prene. Et redskab man brugte til at lave hul i kurven, så der var plads til at stikke bindingsmaterielet igennem. Disse er tilbage fra stenalderen.